Ketamin – Hjælp og behandling

Professionel hjælp til afhængighed og misbrug af Ketamin

Sikker og effektiv misbrugsbehandling

Hvorfor Danskerne finder, at behandling for Ketamin misbrug hos ”The Cabin Chiang Mai” i Thailand, er både effektiv, økonomisk og yderst overkommelig

Ketamin hydrochlorid er et korttidsvirkende bedøvelsesmiddel med hallucinogene og smertestillede kvaliteter. Ketamin er normalt anvendt af dyrlæger til kirurgi og lejlighedsvis administreret til mennesker som en generel anæstesi.

Ketamin eller “K” er et populært diskoteksnarkotika og ses oftest i ”rave-miljøet”. Ketamin bliver solgt på gaden som “K” eller “Special K” og er oftest procederet fra sin flydende form, stjålet fra dyrlæger eller medicinske leverandører, til et pulver, som sælges til ulovligt rekreativt brug.

Ketamin er kemisk beslægtet med PCP eller “englestøv”. De mest almindelige handelsnavne for ketamin er ketalar og ketaset.

Ketamines Historie

Ketamin blev udviklet i 1962 i et forsøg på at finde en mere sikker løsning end bedøvelsesmidlet PCP, som var tilbøjelig til at forårsage hallucinationer og krampeanfald hos patienterne.

Ketamin blev først syntetiseret på Parke Davis Labs USA. Tre år senere viste ketamin sig at være nyttigt som et bedøvelsesmiddel, primært til veterinær anvendelse, fordi dens respirationsnedsættende effekt var langt mindre end de fleste andre anæstetika.

Ketamin blev første gang brugt på amerikanske soldater under Vietnamkrigen, men i 1970’erne begyndte patienterne at rapportere om hallucinationer, mens de var under ketaminens indflydelse.

I 1978 skrev John Lilly bogen “The Scientist”, der dokumenterede forfatterens ketamin- og LSD-forbrug samt isolationstankeeksperimenter, og dette gav næring til populariteten for lægemidlet.

I løbet af de seneste årtier er rekreativt misbrug af ketamin steget, især i diskoteksmiljøet. Ketamin er blandt top tre over populære diskoteksnarkotika. MDMA (ecstasy) og GHB er konkurrenterne.

I 1990’erne definerede den amerikanske Drug Enforcement Agency ketamin som et “spirende stof” og kategoriserede det som et schedule III narkotikum.

I dag kan lægemidlet kun sælges lovligt til hospitaler og læger, primært til veterinær brug, men det ulovlige misbrug på gaden fortsætter med at vokse.

Hvordan bruges ketamin?

Ketamin er fremstillet som en væske til indsprøjtning; dog, når det sælges på gaden, er det generelt fordampet fra væske til et hvidt pulver, som ketaminmisbrugere kan sniffe eller indtage oralt.

Væsken tørres ved opvarmning over svag varme, og derefter knuses resterne til et pulver. Ketamin er primært brugt rekreativt, hvor brugeren oplever psykedeliske episoder.

Ketamin kan også misbruges ved at intramuskulær indsprøjtning.

Hvordan ser ketamin ud?

Ketamin er en klar væske, som kommer i en glasampul eller kan købes som luftigt hvidt pulver.

Ketamin er duft- og smagsløs og kan blive tilsat drikkevarer, uden at dette bliver opdaget.

Grundet ketamins egenskaber – det kan indtages uden at blive sporet – bliver det ofte nævnt som et “date rape drug”.

Ketamin fremkalder også hukommelsestab og bruges derfor ofte af seksualforbrydere til at bedøve intetanende ofre.

Hvordan får ketamin brugeren til at føle sig?

Da det er et almindeligt diskoteksnarkotikum, bliver ketamin ofte taget for at producere en tilstand af delirium eller en drømmende rus for brugeren.

Ofte vil ketaminmisbrugeren være ude af stand til at bevæge sig og kan ikke huske, hvad der er sket, mens de har været under indflydelse. Ketamin er et bedøvelsesmiddel, der blokerer nervesignalerne uden at nedsætte respiratoriske og cirkulatoriske funktioner.

Misbrugeren kan opleve midlertidigt hukommelsestab, øget hjertefrekvens og blodtryk, følelsesløshed, kvalme og opkastning, samt svækkede motoriske funktioner. Stoffet kan fremkalde kraftige psykedeliske oplevelser for brugeren.

Ketaminmisbrugere har beskrevet ud-af-kroppen-oplevelse eller nærdødsoplevelser og endda åndelig, gud-lignende følelse af eksistens. I løbet af disse ”K-ture” kan misbrugeren gå i, hvad der almindeligvis omtales som, et “K-hul” og være ude af stand til at se, høre eller endda kommunikere med andre i samme rum.